Om Klubben

En lille velfungerende havkajakklub med den smukkeste beliggenhedmediumstrand

Klubben holder til på Tisvilde Strand, nærmeste nabo til Tisvilde Hegn og det gamle fiskerleje på Sjællands nordkyst

Når 1.500 faste beboere bliver mere end 10 doblet om sommeren, kommer der masser af liv på stranden og på havet. Tisvildeleje Kajak Klub er med til at give liv, da stranden er et perfekt sted at sætte ud på en god rotur langs kysten. samt et rigtigt godt sted at øve teknik og redninger, da her ofte er bølger at boltre sig i. Fra "Havnen. som vi kalder molen, kan man tage korte roture mod øst til Rågeleje (7 km) eller med vest til Liseleje (9 km)...eller længere ture langs kysten. I sæson 2021, vil 2 af vores klubkajakker ligge ved Arresø.

Klubben råder over 7 havklubkajakker med alt, herunder sikkerheds-udstyr. Der er plads til 36 medlemmer. Ønsker du at høre mere om klubben, eller evt. at blive medlem, kan du henvende dig til klubbens formand.


skur formindsket

Vi har Danmarks mindste klubhus

Faktisk er Tisvildeleje Kajak Klub så lille, at det hjælper meget at bruge et koordinatsæt, når man skal finde den. Positionen er : Breddegrad: 56 3`29.27 N Længdegrad: 12 3`44.33 Ø
Klubben startede i 2013, og efter nogle år mellem 2013 og 2017, hvor vi var heldige at låne husrum hos Gribskov Kystredningstjeneste, fik TKK i september 2017 eget klubhus med Nordkystens smukkeste udsigt på 6 hyggelige kvadratmeter. 
Absolut gode, men beskedne forhold at drive en kajakklub i, men det fungerer. Klubhuset giver ly til omklædning, madpakker, sociale aktiviteter, samt klubbens nødvendige udstyr såsom pagajer, paddlefloats og sprayskirts mm.

CVR: 36242647